Resultater fra DM-semifinaler

Af: Jimmy Pajbjerg |
25/05/2003

I dag blev der afviklet 7 semifinaler om det danske mesterskab i Put & Take fiskeri 2003. Her kan du læse om hvordan det gik i Tusågård Put & Take ved Karup samt i Poulstrup Ørredfiskeri ved Vrå.Tusågård Put & Take (af kontrollør Poul Nøhr):Her var der 30 semifinale-deltagere til start, og der blev fra morgenstunden serveret rundstykker med kaffe fra søens side – en god ide at starte dagen med dette. Stemningen var god og de fremmødte var indstillet på at give den en skalle.Efter gennemgang af reglerne blev deltagerne sendt til søen. Præcis kl. 7.00 lød startskuddet og 30 liner fløj gennem luften. Kl. 7.01 havde 3 mand fast fisk. Thomas Pilgård var første mand ved vægten. Der blev fanget godt med fisk indtil pausen kl. 9.15. Vejret bestod af støvregn, som bestemt ikke var dårligt for fiskeriet. Sidste års nummer 3 i finalen, Kim O.B. Nielsen tabte en del fisk – uheldigt for ham. Der blev fanget en meget flot laks på 3 kg – den var så fin, at den kunne være fanget i havet eller åen. Det er attraktivt at kunne fange den slags fine fisk i en put and take-sø.Efter pausen klarede det op – og det blev nok for godt vejr – ihvertfald dalede bidelysten hos fiskene, og der skulle virkelig lægges energi bag for at få en fisk på krogen. Fluefiskeriet blev lidt bedre under disse forhold og Stefan Jensen havde held i sprøjten nu.Stemningen var gennem hele konkurrencen fin og forholdene ved Tusågård var helt i top!Kl. 12.00 var resultatet ved Tusågård klar:Ib Rasmussen – 6 fisk på ialt 11,6 kgSteen Pedersen, Herning – 4 fisk på ialt 15,7 kgBrian Jensen, Herning – 4 fisk på ialt 9,2 kgStefan Jensen, Skals – 4 fisk på ialt 7,0 kgFørste fisk: Thomas Pilgård kl. 7.02Største: (Blev faktisk fanget af Ib Rasmussen på 5,33 kg – men på grund af reglerne blev det så:) Kenneth Jensen med en flot fisk på 5,00 kg som gik videre til finalen.Der var 6 deltagere som ikke fangede fisk – derfor var det en flot gestus af søens ejer (Søren) at disse fik overdraget et gratis fiskekort til en selvvalgt dag senere (Flot)På billedet ses de 6 deltagere ved Tusågård Put & Take, som gik videre til finalen.Poulstrup Ørredfiskeri: (af kontrollør René Abrahamsen)Ud af 41 var der kun mødt 38 personer op – vejret var ikke det bedste – kraftig regn de første 2 timer men stille vejr.Efter blot 1 minuts fiskeri var den første fisk fanget. Der var 3 om budet, men Thomas Thaarup var første mand ved vægten. Herefter gik det hurtigt! Der blev fanget 35 fisk på de første 30 minutter.Der blev fanget 6 fisk over 5 kilo den største på 6,5 kilo. Morten Olesen som vandt på flest fisk ( 6 stk.) havde også største fisk og næststørste fisk. For at finde største fisk var vi nede på 5. største fisk, for at finde en der ikke var gået videre blandt flest fisk. Det blev Michael S. Nielsen der gik videre med en fisk på 5,6 kilo – det var også den eneste han fangede!Resultatet ved Poulstrup Ørredfiskeri blev:Morten Olsen, videre på 6 fisk med i alt 15,5 kiloNicki Nielsen, Ålestrup videre på 4 fisk og med ialt 2,4 kiloJens Gartner Jensen, Ålestrup gik videre på 3 fisk og med ialt 8,4 kiloHenning Rasmussen, Frederikshavn videre på 3 fisk og med ialt 3,2 kiloKnut Holm, Strandby videre på 2 fisk og med ialt 7,3 kiloHenrik Thomsen, Frederikshavn videre på 2 fisk og ialt 7,1 kiloThomas Thaarup, Frederikshavn gik videre på første fisk fanget kl. 7:01Michael S. Nielsen, Ålborg gik videre på største fisk 5,6 kiloDet var en fornøjelse at se, at der blev fanget så mange store fisk ved en semifinale, og folk var meget tilfredse med søen, og gav udtryk for, at man ville komme tilbage næste år igen.