Dette indlæg er affødt af egne erfaringer og oplevelser under mine mange ture på den østsjællandske kyst, og særligt er inspirationen givet ved at iagttage et utal af medfiskere, som helt åbenlyst ikke har gjort sig de store overvejelser om det grej de anvender. Der har gennem tiderne været skrevet mangt og meget om fiskegrej i den kulørte fiskepresse, og det er til stadighed et højt prioriteret emne, som helt naturligt optager de fleste. For at imødegå tidens kritiske røster vil jeg indledningsvis gøre opmærksom på, at mine betragtninger i det efterfølgende ikke skal læses eller forstås som ekspertudsagn, men alene med udgangspunkt i egne overvejelser og erfaringer. Der er skrevet et hav af bøger om lystfiskeri, og de fleste af disse rummer et afsnit om valg af grej til den form for fiskeri som bogen nu omhandler, og i disse afsnit er der grundlæggende god og fyldig information at hente. Valg af grej til det fiskeri man dyrker er for de flestes vedkommende først og fremmest et spørgsmål om temperament, men et andet væsentligt punkt er selvsagt også de for hånden værende midler til indkøb af dette grej. Uanset om tegnebogen er tyk eller tynd er udbudet i dag så stort, at alle kan være med. Et andet vigtigt punkt er tidens trend – da jeg i begyndelsen af 80´erne systematisk begyndte at dyrke kystfiskeri efter havørred var det ultra lette grej sagen. Tynde kulfiberstænger, som uden problemer håndterede kastvægte op til maximalt 15 gram. Det var før opfindelsen af superlinerne, så kastelængderne var selvsagt begrænsede. I midten af 90´erne blev det mere og mere udbredt at bruge noget kraftigere grej, der kunne håndtere store kystwoblere, og i dag er trenden vel mere eller mindre på vej tilbage til det ultralette grej, om end udvalget af kyststænger med en opgivet kastevægt på 15-40 gram fortsat er dominerende.
At sammensætte og afpasse de forskellige komponenter i sit grej er noget der kræver modne overvejelser, medmindre man da ikke stiller de store krav til optimalt udnyttelse af grejet, hvilket jeg formoder de fleste gør. Alt efter hvor man fisker, er det vigtigste dog for de fleste – LANGE KAST. Vigtigheden af de lange kast begrundes med, at man således dækker mere vand, hvilket er logisk nok. Særligt på Stevns, Møn og Falsters østkyst er lange kast et must, da fiskene i de fleste tilfælde går langt ude. Lægger man vægt på de lange kast er valg af stang et kapitalpunkt, og her bør man virkelig være omhyggelig. En fejl mange begår er, at de ikke stiller spørgsmål nok hos grejhandleren til den stang de er ved at købe. Om man vil købe en stang på 9 eller 10 fod er ikke nær så vigtigt som kastevægten. Alle stænger har i dag en opgivet kastevægt, f.eks. 10-40 gram eller 8-32 gram, som i dag hører til det brede udvalg af gode allround-kyststænger. En udpræget misforståelse, som jeg desværre alt for ofte hører er, at stængerne med den opgivne kastevægt håndterer alle blink og pirke indenfor det opgivne interval optimalt. Intet er mere forkert! Det er hér mange forsømmer at stille spørgsmål til deres grejhandler, for hvis han ikke selv informerer sin kunde om de faktiske egenskaber for stangen, ja så skal han som minimum vide, inden for hvilket interval stangen kaster optimalt. Den optimale kastevægt er som oftest en del mere snæver end den opgivne, og dette varierer fra stang til stang. Som eksempel kan det nævnes, at Fenwick´s HMG AV 10″ 8-32 gram kaster optimalt med vægte mellem 18-23 gram. Fisker man som jeg alene med kastevægte mellem 25 og 30 gram giver det sig selv, at jeg ikke vil kunne udnyttes stangens potentiale optimalt. Man bør derfor have grejæskens indhold i baghovedet når man er på indkøb efter ny stang. Om man er til “bløde” eller “hårde” stænger er et spørgsmål om temperament, og jeg skal ikke rode mig ud i en større udredning om de forskellige aktionstyper, dog skal jeg kort nævne fordele og ulemper ved blød kontra hård stang. En blød stang er absolut en fordel når man fisker i områder med gode chancer for grov fisk. Fordelen her er, at den bløde stang afbøder fiskens hårde og tunge rusk, hvilket mindsker presset på krogholdet i fiskens mund. Ulempen er, at den bløde stang kan være svær at vænne sig til at kaste med. Den hårde eller stive stang giver en perfekt krogning på lang line, og fisker man med Fireline eller en anden type superline er modslag helt unødvendigt. Ulempen, i hvert fald for nogen er, at man skal have meget løs bremse under fighten da der ellers er fare for et forholdsvis hurtigt svækket kroghold med mistet fisk til følge. Om man vælger den ene eller anden type stang er således også afhængig af, hvordan man fighter sine fisk idet nogen foretrækker at tage hårdt på fisken, mens andre foretrækker at fighte fisken på lang line med et moderat pres. Mine egne stænger: Fenwick HMG AV 10″ 15-50 gram og Fenwick Ironfeather II 10″ 12-48 gram.
Udvalget af gode og solide hjul til kystfiskeri er så stort i dag, at ingen bør gå forgæves. Der er noget for enhver smag, ethvert behov og enhver pengepung. Som de fleste kystfiskere allerede har opdaget, så er dét kysthjul som kan holde sæson efter sæson til det danske kystfiskeri endnu ikke opfundet! Fisker man som jeg op i mod 200 gange om året må man indstille sig på, at man skal investere i nyt hjul hvert eller hvert andet år, alt efter model. Shimano er nok det førende mærke i dag inden for fastspolehjul til kystfiskeri, og ikke uden grund. Der er tale om gode funktionelle og solide hjul, som sjældent skuffer brugeren. Som med alle andre mærker er det individuelt om man vil købe et hjul i den billigere eller dyrere ende, men igen skal man tænke på sit behov og frekvensen af fisketure. Om man vælger en model med forbremse eller bagbremse er i bund og grund ligegyldigt, igen et spørgsmål om temperament. Det vigtige er, hvordan man betjener hjulet ved fiskevandet. Mit råd til alle er, at fiske med løs bremse, og argumentet herfor er ganske ligetil. De fleste i dag har de nye superliner på deres hjul, og såfremt man bruger gode sylespidse kroge på sin agn kroger fisken sig selv. Alt for tit har man set fiskere miste gode fisk, alene fordi bremsen stod for hårdt. Fisken kan selvsagt ikke tage udløb og resultatet er en udrettet krog eller et mistet kroghold på grund af presset. Sidst men ikke mindst, så bør man hele tiden sørge for at have nok line på hjulet, ligesom det er vigtigt at have den fornødne linekapacitet til sin rådighed. Fiskere på Stevns, Møn og Falster har flere gange oplevet at få tømt deres hjul for line af store fisk. Skulle man være så heldig at få en stor laks på krogen et af den nævnte steder er udløb på over 100 meter ingen sjældenhed. Hvem husker ikke fangsten i det sydsjællandske for nylig, hvor en fisker under drivfiskeri efter hornfisk fik en stor laks på krogen. At det lykkedes at standse laksens udløb på et tidspunkt, hvor der kun var ca. 15 meter line tilbage på spolen må alene bero på held og tilfældigheder. Mit eget hjul: Shimano Symetre 4000 FG med 400 meter Fireline 0,15 på den ene spole og 0,17 på den anden.
Knæk og Bræk
