Seks kilo fra de magiske 200…

Af: Jimmy Pajbjerg |
24/04/2008

Endnu en enorm helleflynder er fanget i nordnorge, og det endda i samme område som nuværende verdensrekord. Fangeren er ifølge norske Fiske för Alla den tyske fiskeguide Stefan Lühering, som fightede den store helleflynder i 3 timer inden han fik den op ved siden af båden. Fisken blev fanget den 20. april på Volker Dapoz innovative jigg kaldet Giant Jighead i rød/hvid monteret med en shadjigg.


 


Stefan var alene i båden og fik desværre harpuneret helleflynderen med en Flying Gaf, og det er derfor ikke sikkert at IGFA godkender fisken som ny verdensrekord. Den nuværende verdensrekord indehaves af danske Thomas B. Nielsen med en helleflynder på 190 kilo. Stefan Lüherings helleflynder blev foran mange vidner senere vejet til imponerende 194 kilo og målte 242 cm.


 


Det har endnu ikke været muligt at skaffe et foto af den måske kommende verdensrekord, så indtil videre må vi nøjes med det indsatte billede af fisken taget fra vores liste over fiskearter andet steds på Sitet.