Sløj dag på Øresund

Af: Jimmy Pajbjerg |
30/01/2003

Det blev en rimelig sløj dag på Øresund i går, oplyser flere af turbådsskipperne. Et hold fra Grejboxen var ude med M/S Bonito i det gode vejr, men der var meget få buler af torsk at finde på ekkoloddet. På Bonito blev det til en enkelt måler på 13,5 kilo taget af Casper Jørgensen. Der blev i alt fanget 20 torsk, hvor de fleste var i størrelsen på 2-4 kilo.Der blev dog observeret en del torsk oppe i vandet, hvilket lover godt for de kommende dages fiskeri på Sundet.Sværd fik ligeledes kun en enkelt måler i dag, og Nadia blev noteret for 2.