Spændende DM-finale

Af: Jimmy Pajbjerg |
01/06/2003

Der var spænding om udfaldet lige til det sidste fløjt i årets DM-finale i Put & Take fiskeri, som blev afholdt i dag søndag den 1. Juni i Rødekro Fiskepark i Sønderjylland. For de mange tilskuere var det et flot vejr. Vindstille, højt solskin og varmt. Men for de 51 deltagere var det ikke lige det aller bedste fiskevejr. Selvom ørrederne var drilske blev der dog alligevel indvejet 69 ørreder med en sammenlagt vægt på 132,8 kilo.Der var i år 25.000 kroner til den deltager, som fangede den første fisk i søen, og det gav en vis intensitet i minutterne inden starten kl. 7.00. Allerede i et af de første kast var der bid hos Zoran Miketec fra Skovlunde. Og aldrig har man set så kort en fight med en 2 kilos ørred!. Fisken nåede faktisk ikke hverken at sprælle eller tage udløb. Ja, den opdagede dårlig nok den var fanget før den var ?spinnet? 1 meter op på land. Zoran fik lynhurtig afkroget fisken, og sprintede de ca. 20 meter til indvejningen. Først under denne løbetur gik det op for fisken hvad der var sket ? den sprællede, og Zoran tabte den. Op med den igen og videre i løb. Fisken blev indvejet kl. 7.02 og gav Zoran 25.000 kroner.Herefter gik lidt af intensiteten af deltagerne, som dog fiskede meget koncentreret. Ved pausen var konkurrencen stadig meget åben. 5 deltagere havde på det tidspunkt indvejet 3 fisk og en del havde 2 fisk. Efter pausen blev der landet en del fisk i den første halve time og det var mest i den ene ende af søen, hvor også langt de fleste af deltagerne havde stillet sig.Det var også her, at Ertan Ucar fra Ølstykke, 12 minutter inde i anden halvdel af konkurrencen fik et megahug på sin power bait trukket efter bobleflåd. Fighten var forbavsende kort fiskens store vægt taget i betragtning. Men Ertan havde fuld kontrol over den store fisk, som kunne indvejes til 7,1 kilo – hvilket senere viste sig, at blive finalens største, og dermed indbragte Ertan 25.000 kroner.I den anden ende stod kun en lille håndfuld deltagere, heriblandt Ib Rasmussen fra Grauballe, som næsten ubemærket stille og roligt hev fisk i land, og bragte sig foran i konkurrencen. Ib Rasmussen fiskede med en str. 14 trekrog med en lille klump blandet power bait i grøn og orange. På linen havde han monteret et par splithagl for at komme ned ved bunden, og et bobleflåd, som han langsomt spinnede ind. Det virkede, for han var faktsik hele tiden 1 fisk foran de nærmeste konkurrenter.Det er svært for deltagerne præcist at holde øje med konkurrenternes fangster, da der er 4 indvejningssteder ved søen. Men en halv time før afslutningen var det alligevel rygtes rundt ved søen, at der i hvert fald skulle 5 fisk til for at have en chance for at vinde. 11-12 deltagere var med i opløbet ? de havde alle 3 fisk, men både Jens Kjærgaard fra Åbenrå og Ib Rasmussen havde indvejet 5 fisk. Da resultatet blev gjort op, og alle indvejede fisk fra de 4 indvejningssteder blev talt sammen, kunne det konstateres, at den danske mester i put & take fiskeri 2003 hed Ib Rasmussen. Han havde i alt fået indvejet 6 fisk med en samlet vægt på 12,5 kilo. Nummer 2 blev Jens Kjærgaard med 5 fisk og en samlet vægt på 8,9 kilo. Nummer 3 blev Ertan Ucar fra Ølstykke med 3 fisk og en sammenlagt vægt på 11,2 kilo. Ertans store fisk på 7,1 kilo talte godt med i regnskabet!På billedet er det stående fra venstre Ertan Ucar (nummer 3 og største fisk), Ib Rasmussen Nummer 1 og dansk mester), Jens Kjærgaard (nummer 2) og siddende Zoran Miketec (første fisk).