Jeg tog med Alf ud til en nordjysk privat sø, hvor vi havde fået lov til at fiske karper. Vi startede med at fodre et par pladser op, men stationært medefiskeri gav intet, og derfor måtte vi ty til noget utraditionelle metoder. Fiskene var ekstremt sky så vi måtte kravle frem til bredden for at kaste. Jeg prøvede med langsomt fisket brød langs bunden, og fik en fuldskællet spejlkarpe på 1,6 kg. Lige efter mistede jeg en i samme størrelse.
Da der ikke skete mere gik jeg lidt videre til et sted, hvor vi havde 2 bonusstænger liggende med majs på bunden. Lige da jeg når ned til stængerne er der run på Alfs stang, og da han er langt væk må jeg modhugge og fighte fisken. Den svømmer imod mig, og det tager mig noget tid før jeg overhovedet får kontakt til den. I mellem tiden er Alf kommet til med nettet og vi får sikkert landet den tykke fisk. En spejlkarpe på 4,7 kg. Den har dog har nogle grimme skader på halefinnen (se billede).
Vi flytter igen til en plads op af en busk hvor vi har fodret op. Jeg spinner mit brød lige så stille ind, og lige ude foran busken får jeg et forsigtigt hug. Jeg kroger en tung fisk, der straks prøver at komme tilbage til busken ude over vandet. Heldigvis kan jeg holde den ude, og den opgiver, og svømmer ud på åbent vand, og her får jeg hurtigt kontrol over den. Alf kan nette en fin 3,1 kilos skælkarpe, som også bliver dagens sidste fisk på trods af et par forsigtige hug.
Spejlkarpe på 4,7 kilo
Af: Jimmy Pajbjerg |
08/05/2005