En ny undersøgelse fra DTU Aqua viser, at ørredbestanden i Ribe Å har
taget rigtig godt imod de naturforbedrende tiltag, som er gennemført i hele
vandsystemet. I 2012 var der over dobbelt så meget ørredyngel fra gydning som
for ti år siden.
I 2002 blev
de lokale lystfiskere omkring Ribe Å enige om en plan, der skulle øge den
naturlige ørredbestand. Man stoppede de mangeårige udsætninger af ørred
samtidig med, at man gik i gang med at restaurere en stor del af de 84 mindre
tilløb i Ribe Å-systemet.
En
ny undersøgelse fra DTU Aqua af ørredbestanden i Ribe Å viser, at
anstrengelserne har båret frugt, for selv om man stoppede udsætningerne,
producerer hele vandsystemet nu mere end dobbelt så mange ørredyngel som
tidligere.
Lystfiskerne købte grus i
stedet for fisk
Samarbejdsudvalget
for Ribe Å-systemet valgte at bruge penge på gydegrus og skjulesten i stedet
for at købe fisk til udsætning. I perioden 2002-2008 blev der udlagt mere end
3.500 m3 gydegrus og skjulesten samt fjernet 25-30 styrt og spærringer i
forbindelse med vejoverkørsler.
Ud
over dette udlagde Naturstyrelsen omkring 10.000 tons gydegrus og større sten
på 12 stryg i tilløbet Hjortvad Å ligesom kommunerne også aktivt har
deltaget i projektet.
Planen
byggede fra starten på en god dialog med den lokale landbrugsorganisation,
Sønderjysk Landboforening og de mere end hundrede lodsejere, som har været
velvillige over for, at der er udlagt gydegrus og etableret gode opvækstområder
i vandløbene.
Gode ørredbestande skaber
værdi lokalt
DTU
Aquas undersøgelse fra 2012 viser, at alle ørreder i Ribe Å er afkom af åens
egen naturlige ørredstamme.
Ribe
Å er det sjette største vandløb i Danmark og derfor har undersøgelsen omfattet
232 lokaliteter fordelt rundt om i hele vandsystemet. Når man har et så stort
vandløb, der producerer mange fisk, så er potentialet for både bestandene
og det tilhørende fiskeri stort, og det skaber på flere områder værdi for
lokalområdet.
Andre
fiskearter og den øvrige natur har også haft gavn af de skabte forbedringer,
hvilket blandt andet har betydet, at der lige nu bliver produceret så mange
lakseyngel i Hjortvad Å-grenen, at udsætning af laks er ophørt.
Den gennemsnitlige ½-årstæthed er mere end seksdoblet, idet den er vokset
fra 2 stk. til 13 stk. ørred pr. 100 m2. En ½-årstæthed på 13 betyder, at der
nu er mindst 13 stk. ½-års pr. 100 m2 i halvdelen af de undersøgte vandløb.
I de små vandløb svarer det til, at der for hver syvende meter står en
vildørred. Det er værd at bemærke, at der i rigtig gode vandløb kan leve en
ørred for hver meter vandløb, så det kan blive bedre endnu.
Omregnet til almindelig gennemsnitstæthed af ½-års ørreder er der sket en
fordobling af den gennemsnitlige ½-års tæthed, fra 21 stk. ørred i 2002 til 42
stk. ørreder pr 100 m2 i 2012.
Der er fundet en nedgang i tætheden af ældre ørred, hvilket formentlig
skyldes, at bestanden af ældre ørred ikke længere suppleres med udsætning.
Ribe Å kan blive et af landets allerbedste ørredvandløb – hvis der er vilje
Den nye plan for fiskepleje i Ribe Å fra DTU Aqua beskriver de forhold, som
kommunerne stadig skal arbejde med, hvis man vil gøre bestanden af ørreder
endnu større.
En af de væsentlige udfordringer er passageforholdene i Ribe Å-systemet.
For at opnå en så stor naturlig selvreproducerende fiskebestand som muligt er
det nødvendigt at give vandrefiskene fri op- og nedstrøms passage i vandløbene,
da opstemninger hindrer fri passage. Derfor anbefaler planen, at man fritlægger
rørlagte strækninger og dermed skaber fri passage for ørreder, så de igen har
fri adgang til egnende gydeområder. Dårlige passageforhold ved vejunderføringer
kan udbedres ved udlægning af sten og gydemateriale.
Et andet forhold, som planen fra DTU Aqua peger på, er
vandløbsvedligeholdelse i form af grødeskæring
Grødeskæring bruges for at forbedre vandløbenes naturlige evne til at
bortlede vand fra arealerne omkring vandløbene, men grødeskæringen påvirker
planter, smådyr, fisk og de fysiske forhold negativt. I det omfang, at
grødeskæring er nødvendigt, bør den udføres som “miljøvenlig grødeskæring”,
hvor man efterlader planter og variation i vandløbet og dermed søger at mindske
de negative påvirkninger.
Håb for andre danske vandløb
På
trods af at Ribe Å løber igennem hedesletteområder med stor forekomst af sand,
som kan true gydeområderne, så har ørredbestanden alligevel kunnet klare sig
selv. Det giver håb for, at man kan skabe tilsvarende forbedringer i stort set
alle andre danske vandløb.
Kilde:
DTU, Aqua
