Fredag, sidste dag i 2004, skulle have budt på årets sidste fisketur, men da det var koldt, blæsende og regnede helt vildt blev vi enige om, at vi ville bruge dagen på at lave statistik over vores fiskeår 2004. Det er altid skægt at kigge tilbage på de fangster, man har fået gennem sæsonen, der er gået.
Vi, min bror Lasse og jeg, fandt bl.a. ud af at vi havde fanget 95 aborrer, 25 brasner, 196 gedder, 2 groupere, 1 græskarpe, 19 guldfisk, 1 havørred, 1 hork, 178 karusser, 1 læbefisk, 6 løjer, 6 multer, 12 regnbueørreder, 1 rimte, 107 rudskaller, 6 saddled seabream, 3 salema, 178 skaller, 19 skælkarper, 9 spejlkarper, 1 spøgelseskarpe, 4 spøgelsesskælkarper og 57 sudere. Dette er det helt præcise antal, da vi skriver fiskebog for hver eneste tur, vi har. De lidt fremmedeklingende navne på nogle af de ovenstående fisk stammer fra lidt feriefiskeri på Kreta. Desuden kunne vi konstatere, at vi havde haft 113 ture, fanget 24 forskellige arter, i gennemsnit fanget 8 fisk pr. tur osv. Osv.
Der er ikke noget bedre end en fiskebog, når sne og is har skudt alle fiskemuligheder i sænk. At kigge tilbage på gamle fiskeminder og fangster er noget af det bedste vi ved. Oftest er der også mange små og sjove detaljer fra enkelte ture, man efterhånden glemmer lidt, men
de står tit beskrevet i resumeet af turen, og vi kan nogle gange ligge flade af grin over ting, vi har oplevet ved vandene. Fx da en bestemt dum gedde blev fanget 4 gange inde for en måned i den samme mose på den samme plads. Eller da en bondemand berettede om, hvordan gedderne bed med gattet, da han var en lille knægt. Eller da vi brugte en hel dag i en P&T på at fange den mindste ørred, da der ikke var gang i fiskeriet. Alle disse underlige, spændende eller hårrejsende oplevelser er rigtig fede at tænke tilbage på.
Men fiskebogen hives ikke kun frem, når vi ikke kan komme ud og fiske. Faktisk har den flere gange reddet vores ture eller sparet os for 0-ture. Som da vi forrige forår havde haft en måned med ret stabilt suderfiskeri. Fiskene var ikke kæmpe store, men vi følte, at vi havde
taget på dem og vidste hvor og hvornår vi skulle fiske dem. Pludselig fik vi tre 0-ture i træk. Først slog vi det hen som en tilfældighed og blev stædigt ved med at fiske på samme måde, som vi hele tiden havde gjort. Men vi fangede stadig ikke nogle sudere! Derfor endte det med, at vi kiggede i fiskebogen fra året før, for at se om vi evt. havde gjort noget anderledes. Det viste sig, at vi havde startet fiskeriet lidt senere, end vi gjorde nu, og så fiskede lidt længere tid efter det var blevet mørkt. Kunne det virkelig være det eneste, der var galt?
På næste tur tog vi afsted lidt senere og startede først fiskeriet ved 21.00 tiden. Efter en times tid havde vi landet 2 sudere og 1 brasen. Måske ikke den vildeste fangst, men for os var det en succes, fordi vi følte, at vi havde knækket koden. Det samme har vi oplevet andre gange, hvor vi måske har haft en testtur til et vand, der ikke gav noget videre eller nogle gamle hotspots, der er gået i glemmebogen. Ved tilfældige tilbageblik i fiskebøgerne har vi genopdaget gamle fiskevande eller toppladser, som vi ellers ikke havde skænket en tanke. Mange gode erfaringer og oplevelser har plads i fiskebogen.
Det vigtige ved en fiskebog er imidlertid ikke de farverige billeder af store fisk og en lang liste med opgørelse af de fangne fisk. Tro mig, jeg elsker også at tænke tilbage på sindssyge ture, hvor alt går op i en højere enhed, og man fanger en rigtig god fisk eller måske en hel masse. Sådanne ture giver bare ikke et reelt billede af dit fiskeri set udover en hel sæson. Jeg skal ærligt indrømme, at jeg ikke synes, det er vildt spændende at sidde og skrive om fangst af 2
skaller og 1 mikro aborre fra storsuder søen, men hvis man tvinger sig selv til at skrive om alle ture, kan det meget ofte gavne en på længere sigt. Efter en del ture har man så meget erfaring og viden, at man kan finde nogle kendetegn for de gode og dårlige ture. Det kan
være valg af plads, agn, fisketid, vejr- og vindforhold og grejvalg. Nogle gange er det forbavsende små ting, der gør om man får en givtig fisketur (altså fangstmæssigt!).
Hvis man har alle ture skrevet ned, har man året efter meget bedre forudsætninger for at afgøre om det overhovedet er værd at tage ud og fiske, hvad man skal fiske med og hvilken plads man skal vælge. Det er ikke en skudsikker metode, men hvis man først får nedskrevet sin fangster, betragtninger ved vandet og andre ting, der kan være givtige senere hen, har man en bog med en del guldkorn, som man kan konferere med ved tvivlsspørgsmål.
Hvordan udformningen af fiskebogen skal være er selvfølgelig personligt. Vi kan godt lide at være kreative og klistrer billeder, udrettede kroge og andre skøre ting ind i vores bog, men meget mindre arbejde er ligeså godt. Fem minutters nedkrasning i en lommebog, når man kommer hjem fra en tur kan sagtens være nok. Bare man sørger for at få de betragtninger med, man selv synes er vigtige! Det vigtigste er, at man selv kan bruge oplysningerne, når man slår op i bogen 18 måneder efter. At andre tit synes det er ret sjovt at læse i fiskebøgerne giver jo bare anledning til en masse snak om fiskeri. Og det er i grunden slet ikke så dårligt:)
Statistik 2004
Af: Jimmy Pajbjerg |
08/01/2005