Stor laks i Kongeåen

Af: Peer Petersen |
28/05/2002

I går aftes var jeg en tur ved Konge åen – et sted mellem tørrestationen og Villebøl – der havde jeg en dejlig oplevelse med en laks på ca. 6 – 8 kilo.Det hele startede med at fluen blev sendt af sted over til den modsatte side, over bag strømskellet. Da fluen begyndte sin gang over åen og var kommet ind imellem to strømrender begyndte det hele.En trykbølge begyndte at rejse sig, i starten en lille bule, der efter ganske få sekunder varblevet til en af de rigtig gode. Jeg var klar til at fighte det bedste jeg havde lært, men der skete ikke noget. Fisken stod bare lige bag fluen og det hele blev prøvet. Jeg førte fluen tilbage ind i hovedet på den, men den flyttede sig bare det stykke. Jeg begyndte at trække linen ind og den fulgte bare med en ti til tyve cm. Bag fluen hele tiden. Jeg prøvede hurtigog laaangsomt, men der skete ikke noget. Til sidst var den helt inde ved mig, jeg kunne stå og se en laks på ca. 90 cm. Det var som om, at vi lige skulle hilse på hinanden.Ud over en dejlig aften var der godt gang i majfluerne og døgnfluerne, kvægmyg og stankelben, men der var ikke ret meget overfladeaktivitet. På de 2 – 3 timer så vi ca. 6 – 7 fisk der var oppe og tage for sig af retterne.