I weekenden var min kammerat, Lars, og jeg på årets sidste karpetur ved en sø på Sjælland.Vi ankom ved søen kl 16.30 og kl 19.00 var der fodret og taclerne var lagt ud.Allerede kl. 22.30 lød Lars’ bidmelder, og efter en intens fight landede vi en flot spejlkarpe på 8,5 kilo. Fisken blev fanget på en 20 mm banana/cream fra Energy Bait købt i Henrys.Ca. 4 timer senere lød min bidmelder, og vi landede der endnu en spejler på 8,7 kilo fanget på Monster/mussel fra Energy Bait. Lørdag var der stille frem til kl. 23.00, hvor min melder skreg igen, og efter en god fight nettede Lars endnu en spejlkarpe på 9,2 kilo også taget på banana/cream fra EB.Sidste gang vi hørte melderen var kl. 05.00 om morgenen, hvor Lars sluttede turen af med en spejler på 10 kilo, som kan ses på billedet. Fisken huggede også på banana/cream fra Energy Baits.
Store karpe
Af: Peer Petersen |
29/09/2003