Stortorsk på 21,5 kilo

Af: Jimmy Pajbjerg |
15/01/2003

Lokalrapportør Brian Honoré var på Buletur med M/S Nadia mandag den 13. januar. Skibet var fuldt booket med forventningsfulde lystfiskere. Men fiskeriet den dag var ikke den helt store succes – fiskene stod meget spredt i vandet.Men den dygtige skipper Lars Pryds fik alligevel 3 måler på dæk. (12,0 kg til Troels – 14,5 kg til Palle – 15,0 kg til Rune). Det skal da også lige nævnes, at der på turen blev fanget ca. 20 mellemfisk op til 9,8 kg – flot af skipper, da det var en af de svære dage, beretter Brian Honoré.I dag melder Lars Pryds fra Nadia om et meget pænt fiskeri efter de store gydetorsk. I søndags kom der 2 torsk over 20 kilo på dæk – den største vejede hele 21,5 kilo!Tirsdag blev det til 4 målere, og i dag blev der fanget 6 målere (torsk over 10 kilo) ombord på Nadia. Indtil nu (den 15. januar) har Nadia fået hele 68 målere ombord!