Selvom voksne torsk har hele havet til rådighed, vælger hver torsk alligevel et stam-vrag, som de trofast svømmer tilbage til dag efter dag. Det afslører forskning, hvor akustiske mærker sladrer om, hvad torsk foretager sig under havoverfladen.
Da ph.d.-studerende Junita D. Karlsen fra DTU Aqua indsatte de geografiske positioner for 15 mærkede torsk på et kort, dannede torskenes positioner en fin silhuet af et skibsvrag. Det kom bag på hende. Ikke fordi torskene befandt sig ved skibsvraget, for det er velkendt, at torsk ofte står ved vrag. Men fordi hendes resultater viser, at de samme torsk dag efter dag vender tilbage til det samme vrag og dermed har et stam-vrag.
“Det er overraskende, at torskene bliver ved det samme vrag, fordi de er meget mobile og kan svømme mange kilometer om dagen. Størrelsen på et skibsvrag er jo vældig lille i forhold til det område, som torskene har mulighed for at bevæge sig i”, fortæller Junita D. Karlsen, som den 12. april forsvarede sin afhandling med titlen: I halen af stor Atlantisk torsk: Et interdisciplinært studie af adfærd ved skibsvrag i Nordsøen.
I projektet studerede Junita D. Karlsen voksne torsks adfærd på skibsvrag i den centrale Nordsø ved at mærke torsk med såkaldte akustiske mærker og ved at analysere maveindholdet fra torsk, som var fanget ved skibsvrag. Hendes forskning afslører, at voksne torsk er stedbundne, og det er viden, som kan bruges i forvaltningen af torsk i Nordsøen.
Detektivarbejde i tusind torskemaver
Det tog Junita D. Karlsen to år at indsamle data om torskenes adfærd omkring skibsvragene. I løbet af de to år undersøgte hun maveindholdet på over tusind torsk for at finde ud af, hvad torskene spiser, og hvor de fanger deres føde. Derudover fangede hun omkring 140 voksne torsk med fiskestang, som hun mærkede med akustiske mærker. Derefter slap hun dem fri. Og nu sladrede mærkerne om torskenes gøren og laden.
“De akustiske mærker virker ved at udsende lydsignaler, der bliver opfanget af akustiske modtagere, som jeg satte op omkring forskellige skibsvrag”, fortæller Junita D. Karlsen, der opsatte akustiske modtagere omkring 10 skibsvrag i den centrale Nordsø og derefter lod dataene om, hvor torskene befandt sig, tikke ind.
Dyrt at skifte vrag
Resultaterne viser, at hver enkelt torsk har sit eget skibsvrag, hvor den holder til på trods af, at den sagtens kunne bevæge sig vidt omkring hver dag. Junita D. Karlsen vurderer, at det er en fordel for torsken at blive ved det samme skibsvrag, fordi den lærer området omkring vraget godt at kende:
“Fordi torsken kender området omkring sit eget vrag, kan den udnytte for eksempel fødesøgningssteder og tilflugtssteder i området mere effektivt. Hvis torsken skiftede vrag, ville der være en energiomkostning forbundet med at finde et nyt vrag eller en lignende struktur og at lære det nye område at kende.”
Torskene står i læ
Dataene fra de mærkede torsk afslørede, at omkring en tredjedel af torskene brugte mere end 80 % af deres tid ved deres skibsvrag.
“Det lyder måske kedeligt at bruge det meste af sin tid på at stå stille ved et skibsvrag, men alt tyder på, at torskene bruger vraget til at stå i læ for vandstrømmen. Torskene sparer derved energi, som de kan bruge til at vokse og formere sig”, fortæller Junita D. Karlsen.
Torskene spiser ude
Da Junita D. Karlsen kiggede nærmere på de akustiske data, opdagede hun, at nogle torsk forlader skibsvraget om dagen, mens andre forlader det om natten. For at finde ud af, hvad torskene laver, når de forlader vraget, så hun nærmere på indholdet af maver fra torsk fanget ved skibsvrag. Det afslørede, at torsken spiser forskellige byttedyr på forskellige tidspunkter af døgnet. Derudover afslørede typen af byttedyr, at torskene ikke havde fanget dem på skibsvraget. Og nu kunne Junita D. Karlsen løfte sløret for, at torskene søger føde, når de forlader vragets trygge rammer:
“Der er bestemte dyr knyttet til et skibsvrag, og de byttedyr, jeg fandt i torskenes maver, lever ikke på skibsvrag. Så når torskene har bevæget sig væk fra vraget, har det været for at finde føde”, fortæller Junita D. Karlsen.
Torskene havde hovedsageligt spist svømme- og maskekrabbe, ising, tobis og en type børsteorm, som hedder guldmus. Det er alle dyr, som lever på sandbund og ikke på skibsvrag.
Flere æg og større æg
Torskebestanden i Nordsøen har været lav i mange år, og især de store torsk spiller en vigtig rolle i genopretningen af torskebestanden. De store torsk lægger nemlig både flere og større æg, som er af højere kvalitet end æggene fra de mindre torsk. Og det gør forskning i de store torsks adfærd vigtig.
“Viden om de store torsks adfærd er vigtig for at kunne passe bedst muligt på dem i perioder med en svag bestand og dermed øge chancerne for, at der i fremtiden bliver flere torsk i Nordsøen”, fortæller Junita D. Karlsen.
Kilde: DTU, Aqua.
