Total i orden fisketur

Af: Jimmy Pajbjerg |
28/02/2004

Jeg hentede Daniel i Herning kl. 13. Han er fra Farum og skal fiske sammen med mig i en uge.Vi snakkede frem og tilbage mens vi kørte til Skjern, om hvad vi skulle fiske efter. Han gav udtryk for at hvis han fangede en gedde på 5 kg så var hans tur reddet. Det burde nok ikke være et problem tænkte jeg.Kl. 14.30 stod vi ved fiskevandet, og så at der var kommet to før os, øv øv øv. Hvad skulle jeg så finde på – 300 meter væk løber der en lille kanal, der prøver vi.Vi var lige kommet derhen og fiskede i 5 minutter, så kunne vi se, at de to andre fiskere gik hjem ad. Så måtte vi tilbage. Daniel fik lov til at fiske på pladsen alene, for der var en del is og han var jo gæst. Så jeg gik tilbage til kanalen med min fluestang, og håbede op en lille gedde.Efter 5 minutter måtte jeg ringe efter Daniel, en stor gedde havde hugget på fluen, og nettet lå i bilen som stod oppe ved Daniel. Da Daniel ankom var gedden ikke helt mør, der gik yderligere 10 minutter inden vi kunne nette fisken. ?Hold da helt op den er stor ? sagde Daniel, ?og så i sådan en lille pisrende?.Op i vejeslyngen med gedden. Det var først der jeg fattede hvor stor den var – 11,5 kg og 109 cm. 51 cm om maven. Så skød vi en masse billeder og satte hende tilbage.Længere oppe ad kanalen gik der to og fiskede, dem ville jeg lige snakke med (prale). Daniel kørte tilbage til hans fiskeplads imens. Jeg havde snakket med de to andre fiskere i 2 minutter så ringede mobilen. Det var Daniel – han havde en stor gedde på.Afsted det gik. Jeg var 20 meter fra Daniel da han løftede en rigtig stor og fed gedde op, og nærmest skreg, “jeg tror sgu den også er over 10 kilo”. Det var den – 10,25 kilo og 102 cm lang samt 55 cm om maven.1,5 timers fiskeri gav 2 gedder – begge over 10 kg. Total i orden fisketur.(På billedet ses Daniel med sin godt 10 kilos store gedde).