Min ven Peter ringede i forrige søndag og fortalte, at hans makker til en fisketur til Bornholm ikke kunne få fri fra job, og derfor ville han vide om jeg kunne springe til – og jeg sagde selvfølgelig ja tak ! Tirsdag aften tog vi så med damperen til Rønne, og velankommet skulle vi lige til bageren. Og hvem blev vi ekspederet af der? Selveste” Lakse kongen him self” Flemming Snowmann. Og da han er gammelt bekendtskab, ja så måtte jeg jo lige høre til trollingfiskeriet, og det endte med at vi blev inviteret med ud samme eftermiddag !
Vi havde aftalt at mødes på havnen i Tejn kl 15, og der var Flemming allerede godt i gang med tilrigningen af båden så vi stak til søs med det samme! Efter en behagelig Powersejladstur på det billard flade vand begyndte vi så at sætte stænger og det lille undervandskamera! Det skulle vi snart erfare var en god ide, for efter ca. et kvarters fiskeri var den første laks på skærmen, og den tog blinket mens vi sad og gloede på den ! Det var nu en lille fisk som blev bedt om at finde nogle brislinger, æde dem, og så påny kaste sig over Flemmings båd!
Vi fiskede i 4 timer i farvandet mellem Bornholm og Sverige med 5 fisk som resultat ! De vejede mellem 3,6 og 5,7 kg så alt i alt kan det jo kun siges at være rigtigt godt ! Resten af turen på kysten blev nærmest ren badeferie med to genudsættere til Peter og en “Nulbon” til mig….