Tyk jule-gedde

Af: Jimmy Pajbjerg |
11/12/2003

Jeg havde en lang frokost pause i dag, den ville jeg bruge ved et nyt fiskevand jeg havde opdaget tæt på Skjern. Det er lang tid siden, at jeg har fundet fiskestedet, men grunden til at jeg først fisker der nu, er, at det ser ikke ud af meget – men en lille gedde burde der være.Ja tak skal du ha! Allerede efter 3 kast bliver min wobler taget med stor kraft helt inde ved stangspidsen!Gedden opfører sig nu meget pænt – det bliver til et par gode udløb men ingen panik, og efter 5-7 min kan jeg håndlande en rigtig tyk jule gedde. Jeg ringer efter en arbejds kollega for at få taget et par billeder. Mens jeg venter på ham fanger jeg yderligere 3 gedder, dog i mindre størrelse 2-3 kilo.Den store gedde bliver målt til 98 cm og vejet til 9,2 kg. Derefter bliver hun (selvfølgelig) genudsat med et tak for lån og forhåbentlig på gensyn.