Udsætning af genmanipulerede fisk

Af: Dan Ingemann |
15/02/2003

Amerikanske forskere vil i løbet af de kommende uger udsætte mellem 25.000 og 50.000 genetisk manipulerede karper i Rio Grande. De sterile fisk skal rense floden for vandplanter.Rio Grande har i flere år været ved at blive kvalt af vandplanter. Det har sænket vandgennemstrømningen i floden, hvilket bl.a. har forværret tørkeproblemerne i det sydlige Texas. Nu gør de amerikanske myndigheder noget ved sagen, idet de sætter mellem 25.000 og 50.000 sterile karper ud i floden. “De her fyre er vegetarer, og de elsker vandsalat” udtaler biologen Tom Arsuffi til The Boston Globe.Karperne har fået tilført et ekstra sæt kromosomer, hvilket gør dem sterile. Når de har gjort deres arbejde og spist alle vandplanterne, er det meningen, de skal forsvinde igen. Karperne skal tage kampen op mod en række forskellige vandplanter, som er på The Nature Conservancy’s “dirty-dozen liste” over uønskede arter.Fiskene bliver ifølge The Boston Globe udstyret med radiosendere, sådan at forskerne kan følge deres forhåbentligt effektive bevægelser rundt i undervandsskoven.biotik.dk ifølge: The Boston Globe 04.02.2003På billedet ses Max Møller fra Henry’s Fiskegrej med en dansk fanget karpe på 15 kilo. Så store er de genmanipulerede karper i USA nok ikke – men de kan altså blive temmelig store.