Havforskningsskibet Dana har været på togt i Skagerrak og Kattegat i juli måned for at finde ud af, hvor mange sild der er i området. Med ombord var også en ph.d.-studerende, som undersøger, om mange sild er ensbetydende med mange marsvin
Hvor mange sild er der i Skagerrak og Kattegat? Det skulle medarbejdere fra DTU Aqua indsamle viden om, da de drog på togt med havforskningsskibet Dana i de to første uger af juli. Ved hjælp af akustiske målinger (ekkolod) og fiskeri med trawl undersøgte de, hvor mange sild der er i området. Sildene blev desuden målt og vejet, og deres alder og race blev bestemt.
Togtet er en del af et internationalt togt, hvor også Norge, Skotland, Irland, Tyskland og Holland deltager med forskningsskibe. Hvert land sejlede i bestemte områder, så hele Nordsøen, Skagerrak og Kattegat blev undersøgt i løbet af juni og juli måned.
Data fra togtet bruges sammen med resultater fra Danas ungfisktogt i februar og sildelarvetogtet i september til at vurdere sildebestandenes størrelse. Data fra alle deltagende lande samles i en international database, som en arbejdsgruppe under Det Internationale Havundersøgelsesråd, ICES, bruger, når de skal beregne størrelsen af sildebestandene. Bestandsvurderingen anvendes bl.a. af myndighederne til at fastlægge, hvor mange sild fiskerne må fange.
Følger marsvin med sildene?
Dana er Danmarks Tekniske Universitets havforskningsskib, men skibet har ofte forskere fra andre universiteter med ombord. Denne gang deltog ph.d.-studerende Signe Sveegaard fra Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. Hun undersøgte, om der er en sammenhæng mellem tætheden af sild og marsvin.
Et af marsvinets vigtigste byttedyr er netop sild, og man kan derfor forvente, at marsvinene vil være, hvor sildene er. Signe Sveegaards undersøgelse skal vise, om det faktisk forholder sig sådan. Hvis det er tilfældet, vil man måske fremover kunne få et billede af marsvinets udbredelse ved at se på udbredelsen af sild og andre byttedyr.
Kilde DTU, Aqua
