Randers Havn

Randers havn er en lille idyllisk havn helt inde i bunden af Randers fjord. Da Havnen er en del af Gudenåsystemet huser den en lang række fiskearter på forskellige årstider – og man kan altid blive overrasket af specielle fangster. F.eks. efter stormvejr, hvor saltvand trænger langt ind i fjorden, og man pludselig træffer sild, torsk, sej og sågar en stenbider, der huggede på et 4 gram tobisblink for 3 år siden… Havnen er ca. 7 meter dyb og har lodrette sider i nordhavnen, mens den på sydhavnen samt den yderste del af nordhavnen har stejle stenede skrænter, som Sandart og Gedder ofte træffes på. For medefiskere med hang til storfangster er juli aug. og sep. stormåneder efter mange og store fede Skaller.

Lokalrapportør :Frank Sjøgreen
Fra Nord/Syd: Kør af motorvejen mod afkørslen Randers C. Kør mod Centrum. Efter ca. 3 km. passerer man Randers Regnskov der er på højre side af vejen. Kør lige gennem det store lyskryds, hvor man kan dreje mod Århus, og drej ind af 1. vej på højre side ved Havnegrillen. Efter 50 meter kommer Nordhavnen på venstre side og Sydhavnen på højre side. Fra Vest: Kør af Viborgvej mod Randers C og følg ovenstående vejledning når du passerer Regnskoven. Eller fra Silkeborgvej: Kør på motorvejen og kør til Randers C. afkørslen og følg ovennævnte.
Reporter : Frank Sjøgreen
E-mail : frank.fisker@get2net.dk
Jeg er 31 år. Arbejder til daglig som butikschef i Hansen Møbler Randers.Underviser desuden i Randers Ungdomsskole i - Fiskeri..Og er i bestyrelsen i Randers Sportsfisker Klub samt medlem af Hobro Sportsfiskerforening Danmarks sportsfiskerforbund og Viborg omegns All-round fiskeklub.Jeg fisker groft taget efter alt med finner - Primært efter de fisk der bider bedst på givne årstider så jeg får mest ud af mit fiskeri.Personlige rekorder er bl.a.:Aborre - 1278 g Gedde - 9300 g Torsk - 13400 g Sej - 7500 g Ål - 2050 g Laks - 17750 g Multe - 2068 g Søørred - 3875 g Bækørred - vild - 3050 g Bækørred -PogT - 5300 g Regnbueørred - PogT - 8500 g Lange - 9500 g Havørred - 3700 g Og mange mange flere.....